Mon Bellman så Jeppe på Bjerget

Jennie Nell, doktorand på Stockholms universitetDet har han ganske sikkert, mener litteraturforskeren Jennie Nell. Han har i hvert fald haft et godt kendskab til Ludvig Holberg. Men om der er en tråd fra Jeppe i møddingen til Fredman i rendestenen, er en ganske anden sag.

"Ryktet hördes långt ifrån:
Holberg kände :II:
All sin Slägt på Helicon".
(Fra Verser til baron Holbergs minne af Carl Michael Bellman)

En sommermorgen 1768 ligger den fordrukne urmager Jean Fredman i rendestenen foran kroen "Kryb Ind" i Stockholm og venter på, at døren til flaskernes paradisum skal åbne sig. Et sted i Danmark lå bonden Jeppe og sov rusen ud i en mødding, inden han blev båret op i baronens seng.

Fredman og Jeppe er 1700-tallets mest kendte fyldebøtter i nordisk litteratur og har mere til fælles end deres hang til flasken. For megen brændevin lægger dem begge ned i det værste søle. Men er der en litterær tråd fra den navnkundige urmager i rendestenen til "Jeppe på Bjerget", som den danske komediedigter Ludvig Holberg skrev i 1722. Carl Michael Bellman digtede sin Epistel 23 "Ak, kære moder" omkring 50 år senere.

At den belæste Bellman (1740-95) har haft et godt kendskab til Holberg (1684-1754), må anses for ganske sikkert. Det mener den svenske litteraturforsker Jennie Nell, Stockholms Universitet, som er blandt de sagkyndige, der har størst kendskab til Bellman og hans samtid. Hun arbejder p.t. med at færdiggøre en doktorafhandling om poetens lejlighedsdigtning til Gustav III.

Jeppe spillet i Stockholm
"Kan du se en sammenhæng mellem Jeppe i møddingen og Fredman i rendestenen. Og havde Holberg nogen indflydelse på Bellman?"

"Se, det er meget svære spørgsmål at besvare. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at Bellman kendte til Holberg. Det gjorde de fleste bemidlede stockholmere med interesse for teater. Hans teaterstykker opførtes på Stockholms teatre fra tidligt 1700-tal og langt ind i Gustav IIIs tid og efter.

Frem for alt spilledes Holberg af Stenborgs Selskab, også kendt under navnene Svenska Teatern, Svenska Comedien, Stenborgska truppen og Svenska komeditruppen, Selskabet var virksomt fra ca. 1756 til 1809. Det var det eneste svensksprogede teater i Stockholm i 1760erne og den senere del af frihedstiden. Truppen spillede i forskellige lokaler og fik endda lov til at spille i Stora Bollhuset ved flere tilfælde. Petter Stenborg var et af sin tids førende teatermennesker i Sverige.

I 1763 spilledes Jeppe på Bjerget i Teatret på Kindstugan, måske for et publikum  så stort som 300 personer.

Bellman havde sin gang i samme kredse som Stenborg og Johan Gabriel Oxenstierna, der overværede mange offentlige forestillinger af Stenborgs Selskab og private forestillinger af Bellman. Jeg ser det derfor som sandsynligt, at Bellman har set "Jeppe på Bjerget" og måske til og med læst komedien. Bellman skrev som bekendt også vers til "baron Holbergs minde". Svenske oversættelser af "Jeppe på Bjerget" findes fra 1735: "Jeppe Nilszon på berget eller Den forwandlade bonden i en comedie på danska theatren och nu på swänska öfwersatt", og kom i nye oversættelser næsten hvert tiende år frem til 1797.

Hvor stor indflydelse Holberg havde på Bellman, er svært at afgøre. Meget af det de begge skrev, og som ligner hinanden, lå i tiden. Formanden for Selskabet Bellman i Danmark,  forfatteren Søren Sørensen, ser mange ligheder og har skrevet en del om spørgsmålet. Om årets forfatter 2004 skrev han, at Bellmans "Verser til baron Holbergs minne" muligvis er et af de tidligste bidag skønlitterære behanglinger af Holberg-figuren."

Begge kendte til Voltaire
"Selv har Bellman aldrig udtalt sig udførligt om sin æstestik eller påvirkninger, men det betyder naturligvis ikke, at de ikke fandtes. Jeg kan tænke mig, at den sociale patos og søgen efter sagernes virkelige natur og årsag (typisk for oplysningstidens tankemåde) tiltalte Bellman lige så meget som den humor og horatianske* samfundssatire, man finder i Holbergs teaterstykker", påpeger Jennie Nell. Videre siger hun:
"Både Bellman og Holberg synes at have været stærkt påvirkede af oplysningsmændenes humanism og optimisme. Begge forfatterne var bekendt med Voltaire (1694-1778) og hans skrifter, hvori verdens sociale ondskab og påvirkning af mennesker ofte diskuteres.

Den fysiske ondskab i verden (naturkatastrofer og lignende) kan vi mennesker ikke gøre så meget ved, det ligger i Guds hænder. Men den sociale ondskab (fordomme, slaveri, undertrykkelse etc), som til syvende og sidst har rod i menneskets frie vilje, kan vi påvirke gennem aktive valg.

Dette ser vi grundigt diskuteret i Voltaires "Candide", ligesom delvis i Jeppe og ofte i Bellman værker ved, at han vælger at skildre de underpriviligerede i samfundet i dobbelte perspektiver frem for alt i Fredmans epistler og sange, hvor de fattige og udslagne i samfundet får et menneskeværd og en litterær værdi, og hvor den rådende samfundsordens syn på disse karakterer som mindreværdige udfordres i og med, at de ligestilles med Olympens guder".

Ligheder og forskelle
Jennie Nell fortsætter:
"Hvad angår ligheder eller påvirkning imellem værkerne: Både Jeppe og Fredman flygter fra sine problemer gennem drukkenskaben snarere end forsøge at løse dem. Begge befinder sig i en social og psykologisk situation, hvor ingen anden udvej end flasken synes mulig. I Jeppe tilfælde forstærker drikkeriet hans elendighed og problemer. Det moraliseres der over i værket.

Men trods den skam, han føler efter det sociale eksperiment, han udsættes for, synes han ikke at tage konsekvenser af sin lærdom. Han forandres ikke efter at være kastet tilbage i møddingen. Han fortsætter med at drikke. De psykololgiske virkninger af undertrykkelse, og hvad magt gør ved et menneske, undersøges. Holberg er direkte politisk på en måde, som Bellman aldrig er i sine epistler. Der moraliseres ikke så meget over Fredmans drukkenskab - den konstateres, udforskes og anvendes til komisk effekt.

Fælles er dog, at mennesker på samfundets bund, deres situation og adfærd skildres som et resultat af elitens handlinger og fordømmelser. På den måde er det politisk selv hos Bellman.

Jeg tvivler ikke på, at Bellman kendte til Holberg på grund af hans "vers til baron Holbergs minde", men også har set eller læst nogen eller nogle af hans teaterstykker. At gøre komedie af fyldebøtter og andre socialt udslagne mennnesker var dog et almindeligt tema på hele kontinentet, se f.eks. John Gays "The Beggars Opera". Det samme gælder manden, der bliver hundset med, og den skrappe hustru. Forgængere findes i både Bibelens historier og i de antikke græske komedier. Derfor er den direkte påvirkning fra et værk til et andet svær at bevise, hvis man ikke har fundet et direkte citat eller lignende", påpeger Jennie Nell.

* Horatiansk er en afledning af Horatius. Hans type af satire var træffende, men relativ
alis) er mørk, sortsynet og bidsk. Holberg anvendte også juvenalisk sature i sine mere
politiske værker.
Peter Skeel Hjorth

Se även den tidigare publicerade artikeln " Bellman dén udenlandske kunstner som har betydet mest for dansk kulturliv" Mon Bellman så Jeppe på Bjerget.

Det har han ganske sikkert, mener litteraturforskeren Jennie Nell. Han har i hvert fald haft et godt kendskab til Ludvig Holberg. Men om der er en tråd fra Jeppe i møddingen til Fredman i rendestenen, er en ganske anden sag.

"Ryktet hördes långt ifrån:
Holberg kände :II:
All sin Slägt på Helicon".
(Fra Verser til baron Holbergs minne af Carl Michael Bellman)

En sommermorgen 1768 ligger den fordrukne urmager Jean Fredman i rendestenen foran kroen "Kryb Ind" i Stockholm og venter på, at døren til flaskernes paradisum skal åbne sig. Et sted i Danmark lå bonden Jeppe og sov rusen ud i en mødding, inden han blev båret op i baronens seng.

Fredman og Jeppe er 1700-tallets mest kendte fyldebøtter i nordisk litteratur og har mere til fælles end deres hang til flasken. For megen brændevin lægger dem begge ned i det værste søle. Men er der en litterær tråd fra den navnkundige urmager i rendestenen til "Jeppe på Bjerget", som den danske komediedigter Ludvig Holberg skrev i 1722. Carl Michael Bellman digtede sin Epistel 23 "Ak, kære moder" omkring 50 år senere.

At den belæste Bellman (1740-95) har haft et godt kendskab til Holberg (1684-1754), må anses for ganske sikkert. Det mener den svenske litteraturforsker Jennie Nell, Stockholms Universitet, som er blandt de sagkyndige, der har størst kendskab til Bellman og hans samtid. Hun arbejder p.t. med at færdiggøre en doktorafhandling om poetens lejlighedsdigtning til Gustav III.

Jeppe spillet i Stockholm
"Kan du se en sammenhæng mellem Jeppe i møddingen og Fredman i rendestenen. Og havde Holberg nogen indflydelse på Bellman?"

"Se, det er meget svære spørgsmål at besvare. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at Bellman kendte til Holberg. Det gjorde de fleste bemidlede stockholmere med interesse for teater. Hans teaterstykker opførtes på Stockholms teatre fra tidligt 1700-tal og langt ind i Gustav IIIs tid og efter.

Frem for alt spilledes Holberg af Stenborgs Selskab, også kendt under navnene Svenska Teatern, Svenska Comedien, Stenborgska truppen og Svenska komeditruppen, Selskabet var virksomt fra ca. 1756 til 1809. Det var det eneste svensksprogede teater i Stockholm i 1760erne og den senere del af frihedstiden. Truppen spillede i forskellige lokaler og fik endda lov til at spille i Stora Bollhuset ved flere tilfælde. Petter Stenborg var et af sin tids førende teatermennesker i Sverige.

I 1763 spilledes Jeppe på Bjerget i Teatret på Kindstugan, måske for et publikum så stort som 300 personer.

Bellman havde sin gang i samme kredse som Stenborg og Johan Gabriel Oxenstierna, der overværede mange offentlige forestillinger af Stenborgs Selskab og private forestillinger af Bellman. Jeg ser det derfor som sandsynligt, at Bellman har set "Jeppe på Bjerget" og måske til og med læst komedien. Bellman skrev som bekendt også vers til "baron Holbergs minde". Svenske oversættelser af "Jeppe på Bjerget" findes fra 1735: "Jeppe Nilszon på berget eller Den forwandlade bonden i en comedie på danska theatren och nu på swänska öfwersatt", og kom i nye oversættelser næsten hvert tiende år frem til 1797.

Hvor stor indflydelse Holberg havde på Bellman, er svært at afgøre. Meget af det de begge skrev, og som ligner hinanden, lå i tiden. Formanden for Selskabet Bellman i Danmark,  forfatteren Søren Sørensen, ser mange ligheder og har skrevet en del om spørgsmålet. Om årets forfatter 2004 skrev han, at Bellmans "Verser til baron Holbergs minne" muligvis er et af de tidligste bidag skønlitterære behanglinger af Holberg-figuren."

Begge kendte til Voltaire

"Selv har Bellman aldrig udtalt sig udførligt om sin æstestik eller påvirkninger, men det betyder naturligvis ikke, at de ikke fandtes. Jeg kan tænke mig, at den sociale patos og søgen efter sagernes virkelige natur og årsag (typisk for oplysningstidens tankemåde) tiltalte Bellman lige så meget som den humor og horatianske* samfundssatire, man finder i Holbergs teaterstykker", påpeger Jennie Nell. Videre siger hun:

"Både Bellman og Holberg synes at have været stærkt påvirkede af oplysningsmændenes humanism og optimisme. Begge forfatterne var bekendt med Voltaire (1694-1778) og hans skrifter, hvori verdens sociale ondskab og påvirkning af mennesker ofte diskuteres.

Den fysiske ondskab i verden (naturkatastrofer og lignende) kan vi mennesker ikke gøre så meget ved, det ligger i Guds hænder. Men den sociale ondskab (fordomme, slaveri, undertrykkelse etc), som til syvende og sidst har rod i menneskets frie vilje, kan vi påvirke gennem aktive valg.

Dette ser vi grundigt diskuteret i Voltaires "Candide", ligesom delvis i Jeppe og ofte i Bellman værker ved, at han vælger at skildre de underpriviligerede i samfundet i dobbelte perspektiver frem for alt i Fredmans epistler og sange, hvor de fattige og udslagne i samfundet får et menneskeværd og en litterær værdi, og hvor den rådende samfundsordens syn på disse karakterer som mindreværdige udfordres i og med, at de ligestilles med Olympens guder".

Ligheder og forskelle
Jennie Nell fortsætter:
"Hvad angår ligheder eller påvirkning imellem værkerne: Både Jeppe og Fredman flygter fra sine problemer gennem drukkenskaben snarere end forsøge at løse dem. Begge befinder sig i en social og psykologisk situation, hvor ingen anden udvej end flasken synes mulig. I Jeppe tilfælde forstærker drikkeriet hans elendighed og problemer. Det moraliseres der over i værket.

Men trods den skam, han føler efter det sociale eksperiment, han udsættes for, synes han ikke at tage konsekvenser af sin lærdom. Han forandres ikke efter at være kastet tilbage i møddingen. Han fortsætter med at drikke. De psykololgiske virkninger af undertrykkelse, og hvad magt gør ved et menneske, undersøges. Holberg er direkte politisk på en måde, som Bellman aldrig er i sine epistler. Der moraliseres ikke så meget over Fredmans drukkenskab - den konstateres, udforskes og anvendes til komisk effekt.

Fælles er dog, at mennesker på samfundets bund, deres situation og adfærd skildres som et resultat af elitens handlinger og fordømmelser. På den måde er det politisk selv hos Bellman.

Jeg tvivler ikke på, at Bellman kendte til Holberg på grund af hans "vers til baron Holbergs minde", men også har set eller læst nogen eller nogle af hans teaterstykker. At gøre komedie af fyldebøtter og andre socialt udslagne mennnesker var dog et almindeligt tema på hele kontinentet, se f.eks. John Gays "The Beggars Opera". Det samme gælder manden, der bliver hundset med, og den skrappe hustru. Forgængere findes i både Bibelens historier og i de antikke græske komedier. Derfor er den direkte påvirkning fra et værk til et andet svær at bevise, hvis man ikke har fundet et direkte citat eller lignende", påpeger Jennie Nell.

* Horatiansk er en afledning af Horatius. Hans type af satire var træffende, men relativ alis) er mørk, sortsynet og bidsk. Holberg anvendte også juvenalisk sature i sine mere politiske værker.

Peter Skeel Hjorth
Se även den tidigare publicerade artikeln ( 7 augusti)  " Bellman dén udenlandske kunstner som har betydet mest for dansk kulturliv"